Afmelding
Afmelding af frankeringsmaskine?
Vent lige lidt!
“Hvis dit abonnement skal fornys inden udgangen af året, betaler du naturligvis kun for perioden frem til årsskiftet.”
Din nuværende frankeringsmaskine stopper med at virke ved årsskiftet 2025/2026, men hold lige fast i den lidt endnu!
Vi arbejder på en smart og prisvenlig online løsning, som meget snart er klar til at gøre din hverdag lettere.
Hvorfor vælge vores nye online ”frankeringsmaskine”?
- Automatisk levering: Send fortsat breve som fysisk post eller direkte til modtagerens e-Boks (privat eller virksomhed) eller som krypteret e-mail.
- Spar penge: Reducer omkostningerne til print, kuvertering og frankering.
- Frankér hvor som helst: Brug løsningen overalt, bare du har internet.
Vi er snart klar med løsningen, så ha’ lidt tålmodighed – alt er på plads i god tid før jeres nuværende maskine stopper. Skriv jer op nu, så er I blandt de første til at spare tid og penge med Danastars nye online frankering!
Er du alligevel sikker på, at du vil afmelde din nuværende frankeringsmaskine allerede nu?
-
Send os en mail på danastar@danastar.dk med ordet “Afmelding” i emnefeltet indeholdende dit kundenummer, maskinens licensnummer og serienummer. Pak frankeringsmaskinen forsvarligt og mærk pakken tydeligt “Afmelding”.
-
Vedlæg følgende: 1) note om, hvorvidt du ønsker maskinen sendt til skrot (gratis), eller returneret (150,- til porto) og 2) bankkontonummer til overførsel af eventuel restporto. (kun hvis I betaler porto forud)
-
Send pakken til Danastar, Kigkurren 8C, st., 2300 København S
-
I får en sidste faktura fra os for afmeldingsproceduren, som lyder på 1.750 kr. (ekskl. moms), der dækker de omkostninger, vi har ved afmelding af maskinen.
Hvorfor koster det penge at afmelde?
En frankeringsmaskine er i realiteten en pengemaskine, som vi skal sørge for at få afviklet på behørig vis, så vi sikrer, at intet fra maskinen kan misbruges fremadrettet i dit navn.
Af samme årsag skal vi have frankeringsmaskinen sendt eller leveret fysisk til vores adresse, hvor vi står for alt det praktiske for jer.
Her er vi – af PostNord – forpligtede til at afinstallere software og nulstille maskinen, og vi sørger desuden for tømning af eventuel porto i jeres maskine, som herefter sendes til jer fra PostNord, når de har registreret maskinen afmeldt.
Hvad sker der, hvis jeg ikke afmelder rettidigt?
Hvis opsigelsesfristen er overskredet, har vi allerede fornyet dit abonnement hos udbyderen og er derfor nødsaget til at lade abonnementet løbe den sidste periode ud. Vi registrerer jeres afmelding, men I vil blive faktureret for fornyelsen og har naturligvis mulighed for at benytte frankeringsmaskinen indtil udløbet af det – nu opsagte – abonnement.